Jarl Damgaard Iversen

Jarl Damgaard Iversen

 

Navn *
Jarl Damgaard Iversen
Email *
Valgkreds *
Region Hovedstaden herunder medlemmer uden for valgkredsene
Arbejdssted
Akutmodtagelsen, Bispebjerg Hospital
Alder
30
Nyopstillet eller genopstillet *
Nyopstillet
Præsentation

Mit navn er Jarl Damgaard Iversen, jeg er 30 år og ansat som sygeplejerske i Akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital. Desuden sidder jeg som kredsbestyrelsesmedlem i Dansk Sygeplejeråd - Kreds Hovedstaden.

Som tidligere bankuddannet fra Nordea, har jeg stor viden indenfor bankforretninger, forsikring og pension. Denne unikke kombination - og baggrund, brænder jeg for at kunne bruge som delegeret i PKA.

Jeg går til valg på følgende nøgleord:
- Øget mulighed for med- og selvbestemmelse i sammensætningen af ens pensionsordning

Jeg har noteret mig at sammensætningen/fordelingen af ens indbetalte pensionsbidrag, i dag, ligger helt fast. Dvs. at det er bestemt på forhånd, hvor stor en del der skal anvendes til opsparing til alderdom, samt hvor stor en del der skal anvendes til forsikring ved sygdom/død.

Burde vi ikke have større indflydelse på vores egne penge?

Idet jeg i forvejen er livsforsikret hos et andet selskab, ender jeg med en unødvendig dobbeltforsikring, som jeg ikke har mulighed for at fravælge hos PKA. Jeg mener, at det burde være op til den enkelte at bestemme, hvilken sammensætning man ønsker af ens egne pensionsmidler.

Jeg håber på din stemme til valget!