Jeg hedder Lis, er gift med Kim og har 2 voksne sønner. Jeg er køkkenleder fra Ankerhus.
Mine interesser er god mad, et glas god vin, en tur i teatret eller biografen med veninderne. Eller måske en tur til Berlin med min mand. Vi har også en kæmpe have der skal passes.
Jeg er rigtig glad for mit job som madmor for 30 udviklingshæmmede. Det giver gode udfordringer i min hverdag, der er altid nogle at grine med og fagligt er der altid en kamp at kæmpe.
I hele mit arbejdsliv har jeg været vant til at involvere mig i det fagpolitiske arbejde. Aktuelt sidder jeg i aktivitetsudvalget for Region Sjælland.
Efter 30 år på arbejdsmarkedet, er jeg begyndt at se frem mod efterløn og pension, det er jo noget der skal planlægges. Jeg blev i sidste periode opfordret til at lade mig vælge som delegeret i pensionskassen, og det var meget mere spændende, end jeg havde forestillet mig. Al den tid jeg har betalt til pensionskassen har jeg opfattet det som "nogen langt væk", og pludselig sad jeg midt i det.
Jeg kom på kursus og lærte at læse regnskab, vælge aktieportefølje og stille dumme spørgsmål. Da den kostfaglige pensionskasse nu er i Pensionskassen for Sundhedsfaglige blev min valgperiode lidt kort, så jeg vil gerne stille mig til rådighed i endnu en periode.
|