Pensionsvilkår for sygeplejerkser og kvinder i det hele taget har jeg været optaget af siden jeg var nyuddannet sygeplejerske. Mange sætter sig ikke ind i hvordan de er dækket af deres pension, og hvilke konsekvenser fx. deltid kan have for deres samlede opsparing.
Jeg har nu været delegeret i PKA i en valgperiode. Det er vældig interessant og vedkommende, og jeg vil gerne fremover være med til at sætte mit præg på dette arbejde.
Pension fylder ofte ikke meget i vores hverdagsspekulationer. Men det kan være vældig afgørende for hvordan man kan komme igennem kriser i sit liv, ved fx sygdom, uarbejdsdygtighed, og ikke mindst eventuelle økonomiske vilkår for efterladte, hvis der skulle ske mig noget!
Forvaltningen af pensionsmidlerne er vigtigt, men det mest vigtige for mig er at sikre sygeplejersker en god alderspenion.
|